Foreningen til Lærlinges Uddannelse administrerer en legatfond. Legatfonden yder hovedsageligt støtte til unge under uddannelse med tilknytning til foreningens medlemmer eller Fredenshus.
Hvert år støtter foreningen via sin legatfond dygtige, unge, nyuddannede svende med legater i forbindelse med Håndværkerforeningens medaljeoverrækkelse på Københavns rådhus. De unge mennesker indstilles til disse legater igennem oldermændene for de forskellige håndværkslaug.
Legatfonden består af en række legater, som foreningen og Fredenshus igennem årene har modtaget til bestyrelse.
Ansøgningsskemaer til legatet kan fås ved henvendelse på foreningens kontor på telefon 3542 7701 eller mail: ftlu@ftlu.dk
Alle ansøgninger vurderes af bevillingsudvalget.